Tilbage til oversigten
Hvorfor en kristen?

Spørgsmålet har rumlet inde i mit hoved de sidste par uger. Det møder mig alle steder. Fra mine venner, fra dem jeg arbejder med, fra mig selv. Hvorfor er jeg kristen? Hvorfor?

Jeg blev spurgt om det så sent som i går aftes af en 15 årrig knægt. Uforskammede spørgsmål. Hvordan forklare, hvorfor det er så godt, at Jesus har taget min synd på sig? Og så overfor en som tilsyneladende ikke kender til synd.

Hvordan vidne om, hvad Jesu fuldbragte værk betyder, til en som knapt anerkender hans historiske eksistens?

Hvordan tale om det åndelige med en som kun tror på det fysiske?

Og dog. Det er jo ikke det, der er det egentlige problem. Problemet er, at jeg ikke kan svare på hans spørgsmål. Hvorfor er jeg en kristen? Hvad er det fede ved det? Hvad får jeg ud af det?

Tusinde gode argumenter falder mig ind. Mit selvproducerede intellektuelle bevis, trygheden og glæden ved at leve med Jesus. Sandsynligheden for et mere vellykket liv. Frihed fra AIDS. Frihed fra den fristende, lokkende og velsmagende synd. Frihed fra... - livet?

Jeg er fanget i en fælde. Jeg kan ikke argumentere for det fede ved at være kristen. I en selvcentreret og materialistisk verden falder samtlige argumenter til jorden og knuses mod den hårde stenbro.

Krummer mig sammen og er klar til at opgive Ånden. Det er ikke fedt at være kristen!!!

Pludselig slår det mig som et lyn: Det er jo ikke det, der er spørgsmålet. Det er jo ikke et spørgsmål, om jeg kan argumentere for det fede ved kristendommen. Det er jo ikke et spørgsmål om hvad kristendommen giver mig.

Spørgsmålet er: Er det sandt? Er kristendommen sand? Er Kristus sand?

Er kristendommen troværdig? Se det er det egentlige spørgsmål!

Det var det spørgsmål knægten havde sprunget over! For ham var det ikke det afgørende, om det var sandt eller falsk, det jeg troede på. Det afgørende var udbyttet af at være kristen.

Et udbytte som skulle kunne plottes ind på værdiskalaen sammen med det nye DVD anlæg eller for så vidt kærestens fortræffeligheder.

Og jeg, - ja, jeg hoppede med på vognen og argumenterede det bedste jeg har lært.

Som barn af min tid studsede jeg end ikke over, at knægten glemte dette uhyre centrale spørgsmål - er det sandt? Ingen andre stiller jo sådanne forældede spørgsmål længere.

Kampen mod relativismen hører fortiden til. Relativismen har vundet! Intet seriøst menneske vil stadig stå fast på, at der kun findes én sandhed. En absolut sandhed! Den diskussion hører fortiden til. Alt er relativt.

Selv vi kristne tror jo ikke længere selv på den absolutte sandhed. Vi bekender det måske nok med læberne, men vi tror ikke på det med hjertet – nej og slet ikke med forstanden.

Bud om utugtige tanker, næstekærlighed og pinlig ærlighed tager vi let på. Åh ja, så galt er der vel heller ikke, spis nu brød og salt til og slap af. Vores livsstil afslører vores syndige flirt med relativismens bekendelse - Alt er relativt!

Her er det så, at det går gruelig galt. For pludselig bekender vi ikke Kristus som Herre – men vi klipper en tå og hugger en hæl, indtil han passer til os.

Vi definerer, hvem Gud er, og dermed er han ikke Gud længere – men blot en meningsløs nikkedukke. Gud er død!

Men sandheden er en anden. Sandheden er, at Gud lever og definerer, hvem du er! Han har defineret dig, som en hjælpeløs, fortabt synder, som kun har hans straf i vente.

Jesus er frelser og herre. Herre og dommer over dig. Han definerer, han dømmer, han straffer!

Du er den tiltalte – han er dommeren! Den absolutte, den sidste – den eneste dommer.

Han skal dømme dig ud fra Sandheden, ud fra ham selv. Ud fra om du har fulgt ham eller ej!

Det er det eneste domskriterium.

Han er Sandheden, Vejen og Livet.

- Den absolutte sandhed, alt andet er løgn, meningsløst.

- Den absolut eneste vej til himlen, alle andre veje fører til helvede.

- Den absolutte eneste som er liv, kan give liv og gør det til enhver som tror og tager imod, alt andet er død.

Alle de andre religioner tager fejl.

Alle som ikke har taget i mod Jesus, som deres personlige frelser går fortabt.

Alle! Det er Jesu eget provokerende budskab!

Hvad enten du bryder dig om det eller ej – er det Sandheden. Face it!

Kun ét står fast, det er Klippen, det er Kristus. Alt andet er intet.

Kun Kristus frelser.

Hvorfor en kristen? Fordi det er sandt!

                              Fordi kun Kristus frelser!

Tilbage til oversigten

Til toppen